Wednesday, December 24, 2008



Biosphere 2

Ude midt i ørkenen, lidt oppe i bjergene, på en skråning mod sydvest, ligger et af de mest underlige steder jeg har været: Biosphere 2. Stedet er et stort, meget stort, videnskabeligt instrument, der skal afdække sammenhænge mellem vand, atmosfære og liv på jorden. Paradoksalt at anbringe en videnskabelig institution der undersøger vandets betydning for atmosfæren i en... ørken... :-)

Grundlæggende er Biosphere 2 et enormt kompleks af drivhuse, som indeholde en tropisk regnskov, et tropisk ocean, en subtropisk højslette og en ørken. Hertil kommer et tropisk område med landbrugsland. Hver af disse biotoper anvendes til at studere forskellige aspekter af samspillet mellem vand og liv på jorden, tørke og regn. Hele komplekset er isoleret fra omgivelserne, for eksempel via luftsluser, så forsøg med planter, temperatur, vand og luftfugtighed kan kontrolleres ned til mindste detalje. En forsker der studerede planter, skulle angiveligt have været i stand til at identificere individuelle vandmolekyler på deres vej fra regn til rødder, gennem planter og tilbage til luften! DET kræver kontrol over omgivelserne...

Biosphere er imidlertid mest kendt for to videnskabelige eksperimenter, som ikke har noget med vand at gøre: De fem og syv personer (Biospherians) som boede inde i komplekset i to hold i henholdsvis 2 år og i 6 måneder. Forsøgene gik ud på at demonstrere, at det kunne lade sig gøre at konstruere et fuldstændigt lukket økosystem, som kunne opnå balance, og brødføde de syv personer som levede i økosystemet. Perspektivet var dels at demonstrere og afdække grundlæggende vilkår for bæredygtige økosystemer. Det blev dog hurtigt klart, at der i lige så høj grad var tale om et socialpsykologisk forsøg som et biologisk forsøg. problemstillinger som opstår, når mennesker lever delvist afsondret fra omverdenen på den mådedet biologiske forsøg .

I dag er det klart, at der var tale om et socialt forsøg, og i anden række om et forsøg med lukkede økosystemers bæredygtighed. Derfor er folkene bag Biosphere 2 også meget opmærksomme på at forklare, at der netop er en meget vigtig forskel på at studere MENNESKER, som ikke er en del af formålet med Biosphere 2, og på at studere BIOLOGI - her vand. Derfor smed de det sidste hold Biospherians på porten efter bare 6 måneder, da det blev klart, at forsøget med at have mennesker boende i Biosphere 2 ikke kunne bidrag til stedets egentlige forskningsfelt.

Beboerne brugt ca 66 timer om ugen på at opretholde livet på en meget smal vegetarisk diæt - og på at holde systemet i gang. Det siger sig selv, at det ikke giver tid til videnskab.

Når man først er kommmet gennem billetkontoret og souvenuirbutikken, fremstår komplekset underligt forladt. Man møder en mindre by, hvor der ikke er et menneske at se nogen steder. Fonemmelsen af at befinde sig et øde sted forstærkes naturligvis af at være i ørkenen, der er ikke menneskeskabt baggrundsstøj som vi er vant til, og alleigevel peger alt omkring dig på, at her burde være masser af mennesker... Meget underligt og kontrastfyldt stemning.

No comments: