Friday, May 12, 2006


Besøg på Berkley universitetet

I dag var vi så på besøg på Berkley universitetet lidt uden for San Francisco. Det er et meget stort universitet med 30.000 studerende. Det er også et af de ældste universiteter i Californien. Derfor har de en del flotte gamle bygninger som er over 100 år gamle, og det er faktisk ret meget i USA. Her de fleste bygninger jo ikke mere end 100 år gamle, i hvert fald ikke i San Francisco på grund af jordskælvet i 1906. Billedet viser hovedporten ind til universitetet.

Berkley universitetet er lidt spændende. Mest fordi det er det sted, hvor de studerende fandt på, at man skulle have ret til at sige sin mening, uanset hvad andre mener. Det fandt de på i 1963, hvor en enkelt studerende mente noget andet end dem der bestemte på universitetet. De forbød den studerende at dele papir ud, hvor han fortalte om sin mening. De ville den studerende ikke finde sig i. Så han fik sine venner til at hjælpe, og sammen fik de mere end 300 studerende til at demonstrere mod dem der bestemte. De satte sig simpelthen ned på den store plads foran lågen på billedet og blev siddende indetil de fik lov til at sige hvad de mente.

Lige siden dengang, har pladsen foran lågen været brugt af de studerende til at uddele flyveblade, lave demonstrationer og holde taler. Faktisk står der hver dag nogen og vil have underskrifter for det ene eller det andet, eller der er nogen som holder taler eller laver andre ting for at fortælle om deres meninger.

Vi besøgte også nogen af de huse hvor de studerende bor. I amerika bor de studerende jo på universitetet det første år. De flytter hjemmefra, og flytter ind i huse på universitetet. Her bor de så sammen med andre studerende, normalt to til tre på hvert værelse. De får også mad på universitetet i store fælleskøkkener. Her på Berkleyuniversitetet laver de over 20.000 portioner mad hver dag.

No comments: